International IT-projektleder

Trives du i spændingsfeltet mellem IT og forretning? Har du drivkræften til at scope, planlægge og levere projekter til et internationalt energimarked?

Conscius er i vækst, og derfor har vi brug for en hjælpende hånd til at løfte vores leveranceteam til nye højder. Vi står overfor spændende kundeprojekter og markedstiltag – og her vil vi gerne have, at du hjælper os med at komme hurtigere i mål!

Vi søger en forretningsdrevet IT-projektleder, som er god til kundedialog og teknisk projektledelse, gerne med et dybt domænekendskab til energibranchen, og som er klar på at supportere salgsafdelingen og være bindeleddet ud til kunderne i forbindelse med teknisk projektledelse, teknisk afklaring samt afholdelse af møder og workshops med potentielle/eksisterende kunder.

Kundeorientereret projektleder med en IT-faglig baggrund

  • Du har en videregående uddannelse indenfor IT
  • Du har erfaring med IT-projektledelse
  • Forme løsninger sammen med kunderne
  • Du er vant til at styre rapportering i forhold til stakeholder management, timeregistrering, fremdrift, issues og changes
  • Du er stærk på engelsk og meget gerne flydende på tysk
  • Du har erfaring fra software- og/eller fra energibranchen
  • Du er indstillet på at rejse ud og møde potentielle/ eksisterende kunder – rejseomfang ca. 20-50 dage årligt
  • Ansvarlig for økonomi og KPI´er i eget ansvarsområde
  • Aktivt deltagende i presales med vores salgsafdeling, for at sikre kvaliteten i Conscius´ tilbud, kontrakt, SLA og SOW stemmer overens med kundens behov
  • Du får ansvaret for at lede udviklingen og implementeringen af komplekse softwareløsninger til det danske og tyske energimarked
  • Videreudvikle forretningsforholdet til kunderne eksempelvis ved at identificere behov og mulige løsninger

Som person brænder du for at skabe resultater, sætte dig ind i nyt stof og have et tæt samarbejde med kunder og kolleger. Du ser muligheder og bringer naturligt dig selv og dine kolleger i spil til nye opgaver hos eksisterende kunderne. Hos Conscius får du en alsidig hverdag med udfordringer og ansvar, og du får mulighed for selv at følge dine projekter til dørs. Du bliver omgivet af dygtige og engagerede kolleger, som hjælper dig i gang og støtter dig igennem projekterne.

Om Conscius

Conscius holder til i Nørresundby, og har siden 1999 udviklet komplekse og forretningskritiske softwareløsninger til bl.a. energibranchen i Skandinavien og Tyskland. Vi er specialister i håndtering af store datamængder, mange brugere og komplekse beregninger, hvilket kræver præcision, høj responstid og ikke mindst driftssikkerhed i skalerbare miljøer.

Vi tilbyder

  • Et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø med gode kolleger
  • Et scrum team, der praktiserer agile arbejdsmetoder
  • Frihed under ansvar, hvor du kan få stor indflydelse på egne opgaver
  • Kantineordning
  • Fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, dog varetages stillingen primært ved fysisk fremmøde
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Mulighed for mobiltelefon og internet privat
  • Sociale aktiviteter, så som morgenbrød, fredagssamling, bordfodbold osv.
  • Vi holder til i et lækkert træhus med højt til loftet og udsigt til Limfjorden
  • Kort vej til centrum med gode cykelforhold og busforbindelser

Vil du være en del af vores team?

Lyder ovenstående spændende? Hvis ja, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, som du skal sende til job@conscius.com – gerne vedhæftet foto. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning med det samme.

GDPR

Ved at sende en ansøgning til Conscius godkender du samtidigt at Conscius og relevante medarbejdere hos Conscius ret til at håndtere personlige informationer. Jeg giver hermed mit samtykke til, at Conscius må opbevare mit CV i Conscius CV-database, indtil ansættelse af stilling har fundet sted.

Vedrørende spørgsmål og rettelser til dine personoplysninger er du velkommen til at sende en e-mail til os på job@conscius.com