MarketShare er populært i Himmerland
Himmerland introducerede MarketShare til deres besøgende på www.himmerland.dk d. 29. november 2007. Siden november 2007 har MarketShare placeret sig på 4 ud af 10 pladser på listen over det mest populære indhold på himmerland.dk.
Populært indhold
Af alle sidevisninger på sitet, udgør de tre mest anvendte MarketShare sider 3,6%.
Forsiden af Himmerlands website udgør langt de fleste sidevisninger med 73%, hvilket er en typisk andel for en side, som måske er startside for medarbejdere og kunder.
Sammenligner man MarketShare med alle øvrige sider på himmerland.dk, eksklusiv forsiden, udgør de tre mest anvendte MarketShare sider 12% af alle sidevisninger.
 
Det mest besøgte MarketShare indhold er Himmerlands kursliste, som giver kunder og medarbejdere adgang til kurser for værdipapirer og valuta med 15 minutters forsinkelse.  
Meget loyale besøgende
94% af dem, som besøger MarketShares oversigt, er tilbagevendende besøgende, dvs. at Himmerlands kursliste i langt overvejende grad bliver brugt af besøgende, som i større eller mindre grad vælger at vende tilbage til hjemmesiden gentagne gange.
 
Samtidig bruger de lang tid på hele sitet. Den gennemsnitlige besøgende på www.himmerland.dk bruger 2:52 minutter, mens brugerne af MarketShare i gennemsnit anvender tre gange så lang tid, nemlig 7:49 minutter, på sitet. Det er et meget højt tidsforbrug, hvilket indikerer at de besøgende finder indholdet på sitet så relevant, at de vil bruge lang tid på det.
Interesserede investeringskunder
Statistikken viser, at de besøgende på www.himmerland.dk, som benytter sig af MarketShare, oftest læser andet indhold, der relaterer sig til investering. Langt de fleste kommer til oversigten fra andre sider (94%), mens 68% går videre til andet indhold på sitet, som oftest relaterer sig til investering. Samtidig har MarketShare en meget lav bounce-rate (andel af besøgende, som hurtigt hopper ind og ud af siden) på kun 4,3 % mod sitets gennemsnitlige bouncerate på 57%.  Alt i alt indikerer tallene, at MarketShare i høj grad henvender sig til bankkunder, der er drevet af interesse, og som ynder at følge med i markedets bevægelser.
 
Hurtige genveje: