Himmerland introducerede
MarketShare til
deres besøgende på
www.himmerland.dk d. 29. november 2007. Siden
november 2007 har MarketShare placeret sig på 4 ud af 10 pladser
på listen over det mest populære indhold på himmerland.dk.
Populært indhold
Af alle sidevisninger på sitet, udgør de tre mest anvendte
MarketShare sider 3,6%.
Forsiden af Himmerlands website udgør langt de fleste
sidevisninger med 73%, hvilket er en typisk andel for en side,
som måske er startside for medarbejdere og kunder.
Sammenligner man MarketShare med alle øvrige sider på
himmerland.dk, eksklusiv forsiden, udgør de tre mest anvendte
MarketShare sider 12% af alle sidevisninger.
Det mest besøgte MarketShare indhold er Himmerlands
kursliste, som giver kunder og medarbejdere adgang
til kurser for værdipapirer og valuta med 15 minutters
forsinkelse.
Meget loyale besøgende
94% af dem, som besøger MarketShares oversigt, er
tilbagevendende besøgende, dvs. at Himmerlands kursliste i langt
overvejende grad bliver brugt af besøgende, som i større eller
mindre grad vælger at vende tilbage til hjemmesiden gentagne
gange.
Samtidig bruger de lang tid på hele sitet.
Den gennemsnitlige besøgende på
www.himmerland.dk bruger 2:52 minutter, mens
brugerne af MarketShare i gennemsnit anvender tre gange så lang
tid, nemlig 7:49 minutter, på sitet. Det er et meget højt
tidsforbrug, hvilket indikerer at de besøgende finder indholdet
på sitet så relevant, at de vil bruge lang tid på det.
Interesserede investeringskunder
Statistikken viser, at de besøgende på
www.himmerland.dk, som benytter sig af
MarketShare, oftest læser andet indhold, der relaterer sig til
investering. Langt de fleste kommer til oversigten fra andre
sider (94%), mens 68% går videre til andet indhold på sitet, som
oftest relaterer sig til investering. Samtidig har MarketShare en
meget lav bounce-rate (andel af besøgende, som hurtigt hopper ind
og ud af siden) på kun 4,3 % mod sitets gennemsnitlige
bouncerate på 57%. Alt i alt indikerer tallene, at
MarketShare i høj grad henvender sig til bankkunder, der er
drevet af interesse, og som ynder at følge med i markedets
bevægelser.